Fugtighed og vandstand
kortlink.dk/239sn
Fugtighedsmåler 1: Søm
Send strøm igennem det ene ben og aflæs hvor meget strøm der ledes gennem jorden over til det andet. Jo vådere jord, des højere værdier.
Forbind det ene søm til microbit 3V
Forbind det andet ben til Micro:Bit P(1)
Aflæs værdien analogt på P1
Fugtighedsmåler 2
Du kan også bruge en færdiglavet fugtighedsmåler. Den fungerer mere præcist, men på samme måde som sømmene.
DET ER VIGTIGT at du ikke bare bruger samme script til denne fugtighedsmåler. Hvis du konstant sender 3V igennem det ene ben vil levetiden formindskes meget.
Send i stedet for strøm igennem det ene ben hvert minut og aflæs herefter. Så er der kun strøm igennem i kort tid ad gangen. Se eksempel:
(Bemærk! Du kan også bruge dette script til søm metoden)
Fugtighedsmåler 3: Avanceret fugtighedsmåler med søm
Er du interesseret i at lave en meget præcis fugtighedsmåler med søm, skal du bruge en modstand som spændingsdeler i dit kredsløb. Du kan følge denne vejledning:
Vandstandsmåler 1
Forbind til micro:bit:
+ til micro:bit 3V
- til micro:bit GND
S til micro:bit pin f.eks. pin P(1)
Med scriptet nedenfor kan du eksperimentere med at aflæse sensorens værdier. Det skulle nogenlunde passe med dette:
Knastør = mindre end 10
Våd men ikke nedsunket i vand = mindre end 200
Kun spidsen dyppet i vand = 250 – 350
1/4 nedsunket i vand = ca 350
Halvdelen nedsunket i vand = ca 450
Helt op til teksten 'Water Sensor' = ca 500
Vandstandsmåler 2
Her laves der en simpel vandstandsmåler, ved at bruge samme teknik som trykknapper, men hvor det blot er vand (i stedet for et knaptryk) der leder strømmen og slutter kredsløbet.
I eksemplet er der på en vandbeholder påsat 3 ledninger i 3 højder. Disse ledninger er forbundet til pin P(0), P(1) og P(2). I bunden af beholderen ligger en ledning forbundet til micro:bit GND.
Når vandstanden når op til ledningerne, kan micro:bit registrere det som et knaptryk på enten P(0) = lav vandstand, P(1) = middel vandstand, P(3) = høj vandstand.
Ide til vandstandsmåler 3
På et besøg på 'Fjernvarme fyn' havde en engeniør bygget en vandstandsmåler med en flydeprop på en stang, der blev løftet når vandstanden steg.
Flydeprop+stang var forbundet til et potentiometer, der skruede mere og mere op jo højere vandstanden var. På den måde kunne man på micro:bitten aflæse vandstanden som en meget præcis analog værdi mellem 0-1023. Du kan se i menuen hvordan et potentiometer virker.
Hvordan mon man kan designe det?